Under megen bulder og brag lancerede Salling Group, der har opkøbt bl.a. Nettokæden, at man fra uge 35 kun ville forhandle svinekød fra dyr, der var opdrættet uden antibiotika, kaldet OUA svin.
Vi har stillet et håndfuld nærgående spørgsmål til Salling Group bl. a. om der sker kontrol af produktionen og om anvendelsen af zink til smågrisene i fravænningsperioden.
Det fik vi ikke meget ud af. En “Nicklas” fra Salling Group svarer ikke på det sidste, men bemærker dog lidt ubehjælpsomt at:
Der er ikke evident enighed om, at zinkoxid er problematisk i forhold udviklingen af resistente bakterier…. og brugen af zinkoxid er en anden udfordring, primært i forhold til miljøpåvirkningen, som landbruget allerede er godt i gang med at reducere og har lavet en plan for at udfase.
Vi kan oplyse at der ikke foreligger en forpligtende plan, men at man tilstræber at udfase zink, hvis der ellers viser sig passende alternativer, inden for fem år. Vi spurgte igen om det er tilladt at benytte zink, og om der var nogen form for kontrolordning, hvortil “Nicklas” kortfattet ikke-svarede:
Hej Knud
Tak for din mail.
Her vil vores leverandør Danish Crown, bedst kunne svar på dine spørgsmål, hvorfor du er velkommen til at kontakte dem.
Rigtig god dag.
Med venlig hilsen
Nicklas
Vi har bedt Nicklas om at indhente de relevante svar fra deres leverandør, da vi jo som forbrugere har et kundeforhold til Salling Group og ikke til deres leverandører.
På et punkt afviger “Nicklas” svar fra Danish Crown, der oplyser at der findes en regelsæt for produktionen, som man dog ikke kan få at se, for:
…da der er tale om Danish Crowns eget koncept er det ikke offentligt tilgængeligt.
“Nicklas” oplyser derimod:
Der er ikke noget fast koncept, som landmændene skal følge, men OUA-landmændene mødes med jævne mellemrum for at udveksle erfaringer.
Han skriver også
Når grisen er ganske lille får den et øremærke, som markerer, at den ikke er behandlet med antibiotika. Hvis grisen på et tidspunkt i sit liv bliver ramt af sygdom, der kræver behandling med antibiotika, så fjernes øremærket, og grisen lever videre som en almindelig konventionel gris.
Han mener endda at:
OUA er ikke en sorteringsordning.
Source: Nu kan Netto-kunder også købe grisekød fra opdræt uden antibiotika | Penge | DR
Se hele korrespondancen her
|
|
|
|
[8DV8DW-87PK]
kkk
Kære Knud Haugmark,
Tak for din mail.
Jeg har svaret kort på dine spørgsmål nedenfor.
Kan du oplyse om der findes et regelsæt for produktion for det såkaldt OUA kød, opdrættet uden antibiotika?
Det gør der.
Er det muligt at få det at se?
Nej, da der er tale om Danish Crowns eget koncept er det ikke offentligt tilgængeligt.
Må man anvende antibiotika i forbindelse med fravænning?
Nej
Må man anvende zink eller kobber i forbindelse med fravænning?
Ja og producenterne følger planen for udfasning af zink på lige fod med andre konventionelle producenter. I den sammenhæng kan jeg oplyse, at forbruget af zink og kobber hos OUA-producenterne ikke er steget som følge af omlægningen til OUA-produktion
Er der tale om særlige bedrifter, der opdrætter disse grise?
Ja, Danish Crown har i øjeblikket mellem 40 og 50 andelshavere som leverer OUA-grise.
Hvem kontrollerer om produktionen faktisk overholder kravene?
Det gør en uafhængig tredjepart som en del af regelsættet for Danish Crowns OUA-produktion
Kind regards / Venlig hilsen
Jens Hansen
Head of Press / Pressechef
Group Communication
Danish Crown A/S, Marsvej 43, 8960 Randers, Cvr. nr. 26 12 12 64
Phone: +45 89 19 19 19
Direct: +45 89 19 14 31
Mobile: +45 51 60 07 20
Fax: +45 89 19 22 35
E-mail: jnha@danishcrown.dk
Web: www.danishcrown.dk
Fra: Knud Haugmark <knud@haugmark.dk>
Sendt: 4. september 2018 18:31
Til: Jens Hansen (JNHA) <JNHA@danishcrown.dk>
Emne: Re: OUA kød
Kan du oplyse om der findes et regelsæt for produktion for det såkaldt OUA kød, opdrættet uden antibiotika?
Er det muligt at få det at se?
Må man anvende antibiotika i forbindelse med fravænning?
Må man anvende zink eller kobber i forbindelse med fravænning?
Er der tale om særlige bedrifter, der opdrætter disse grise?
Hvem kontrollerer om produktionen faktisk overholder kravene?
Venlig hilsen
Knud Haugmark