Politikens videnskabsmedarbejder Lasse Foghsgaard har skrevet manuskriptet til en lille video om, hvordan man kan sænke “sit” CO2 udslip på en nem måde.
Man skal bare
rejse en gang mindre til Thailand, Brasilien eller USA. Det “sparer” 4 tons”
Så skal man spise mindre kød, især oksekød og måske spise mere kylling. Det “sparer også noget CO2.
Og så skal man se video sammen med andre og vælge de streamingtjenester, der napper mest “grøn” energi fra nettet.
Men Lasse Foghsgaard er en naiv tosse. Det har redaktøren her fortalt ham på en venlig måde. Der er jo ingen grund til at gøre ham ked af det. Vi skrev således:
Tak for din fine video om hvad man selv kan gøre for at spare på CO2.
Men det er altså mere komplext.
Ikke for at komme med dårlige undskyldninger, men altså.
Man “sparer” ikke co2 ved at se en film sammen med en anden. Kun under den forudsætning, at den anden ville have set en film selv alene, men det er jo ikke givet.
Det er bedre at knalde sin flirt, hvis man altså ikke ser netflix samtidig. Eller lytter til Spotify.
Du mener, at man skal bruge de nettjenester, der bruger mest grøn strøm.
Hvis de forskellige nettjenester bruger al den grønne energi, så skal der jo produceres noget mere sort energi til os andre. Man man ikke forbruge sig ud af klimabelastningen ved at henvise til, at “man har en direkte ledning til en vindmølle”, som en sagde forleden. Samme problematik er for elbiler. Hvis alle biler blev eldrevne i morgen, så skulle der godt nok fyres op under kedlerne rundt omkring. Vi kan ikke forbruge os ud af problemerne, selv om det jo lyder dejligt.
Det drejer sig både om at sænke elforbruget og at basere det på vedvarende kilder.
Men selv om Danmark kunne lave al sin strøm med sol og vind, så kan vi ikke bare svine løs med netflix. Vi skal skære ned og så eksportere den grønne strøm til andre lande, som så kan lukke deres kulkraftværker. Klimebelastningen kender ikke til landegrænser. Derudover skal inderne jo nok i gang med at lægge strøm ind i deres landsbyer. Så elforbruget stiger på verdensplan.
Med hensyn til rejser til Thailand, hvor jeg altså aldrig har været, så er turismen en vigtig levevej for de fattige thaier. Hvis turisterne udbliver, hvem skal så sørge for at de får mad på bordet?
Det samme gælder for eksempel for tyrkiet.
Der er ingen nemme løsninger, og den med at indføre to kødfrie dage vil ikke nødvendigvis sænke den animalske produktion. Enten bliver der oplagret på EUs fryselagre og ender som hundemad eller foder for dyrene i ZOO, eller også eksporterer man det til andre lande, hvor det sælges til spotpriser.
Mælkepulver anvendes allerede nu som svinefoder, fordi mælkeforbruget er faldet. Så der er et dilemma. Skal jeg spise noget ost i stedet for at lade mælken ende som svinefoder, eller skal jeg være from og idealistisk og aktivistachtig, og blive hardcore veganer?
Som jeg ser det, er det ikke muligt at overlade den grønne omstilling til markedskræfterne. Der skal skrap økonomisk styring til. Og det koster penge, ikke mindst for de rige og industrien – og pensionkasserne, der ejer en masse aktier.
Komplext, ja. Tag bare en kop kaffe, økologisk og Max Havalaar og med soyabaseret fløde i.
Så sover du nok bedre i nat.
Knud Haugmark
www.landmisbrug.dk
https://politiken.dk/viden/Viden/art6875385/Streaming-af-film-er-en-overset-klimasynder