“Fortidens synder” blev sendt i byen, da nye målinger viser udbredt forekomst af dimethylsulfamid, som er et nedbrydningsprodukt af tolylfluanid, som er forbudt i dag.
Forløbet er klassisk.
- Et pesticid kommer på markedet.
- Det godkendes på grundlag af undersøgelser, som producenten har udarbejdet.
- Produktet anvendes i en årrække.
- Rester eller nedbrydningsprodukter opdages i grundvandet.
- Produktet tages af markedet og forbydes efter en overgangsperiode hvor restlagrene sælges ud.
- Der henvises til “fortidens synder”
Det bliver stadigt sværere at finde nye kildepladser, da de jo ikke er beskyttet imod sprøjtning med pesticider.
Danmarks Radio skriver blandt andet:
Pesticidet blev i sommer fundet drikkevandet hos flere vandværker, som efterfølgende måtte lukke deres boringer eller blande vand fra forskellige boringer. DMS er under mistanke for at være kræftfremkaldende.