ForsideKorruption, konkursfup og svindelAarhus Universitet kaster håndklædet og trækker oksekødsrapporten tilbage

Aarhus Universitet kaster håndklædet og trækker oksekødsrapporten tilbage

Oksekødsgate får efterhånden et underholdende element. Både landbruget og forskerne på Aarhus Universitet roterer som små snurretoppe i stadig mere barokke meningsskift.

-

Efter at L&F gik til bekendelse og indrømmede, at de havde påvirket oksekødsrapporten for meget (hvilket forskerne naturligvis burde have forhindret) og derfor ville betale 455.000 kr tilbage til kvægafgiftsfonden, som de selv administrerer på daglig basis, er forskerne på Aarhus Universitet nu fulgt i landbrugets blodige spor, og trækker rapporten tilbage. Dog står man stadig ved rapportens resultater og konklusioner, skriver DR

Indtil i går hed det sig ellers fra forskernes side, at de stod ved rapporten og anså den for at være “uvildig forskning”. Nu skriver DR bl.a:

Rapporten har fået økonomisk støtte fra Kvægafgiftsfonden. De penge vil nu blive betalt tilbage, da forskningen ikke lever op til universitetets standarder.

Selv om rapporten bliver trukket tilbage, står Aarhus Universitet fortsat inde for selve resultaterne. Universitetet vil dog lade internationale forskere gennemgå metoder og resultater.

Aarhus Universitet har indtil videre løst opgaver for det offentlige for ca. 400 mio. kroner årligt.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/omstridt-oksekoedsrapport-bliver-trukket-tilbage