Vi har spurgt Økologisk Landsforening om de har målinger, der kan bevise, at det har “målelig” virkning på grundvandet at vælge økologiske varer.
Det påstår økologerne nemlig i en kampagne.
I svaret, nævner man ingen målinger. Det skyldes, at de ikke findes. I stedet kan man læse et gæt på, hvor meget grundvand man skåner fra at møde pesticider, hvis man køber et kilo økologiske gulerødder m.v.
Men grundvandet får måske gift næste år, når den økologiske driftsform er ophørt. Eller der kan allerede være giftrester i jorden, og så er det for sent. Så økologernes påstand, der skal booste forbrugernes feelgood, kan ikke eftervises ved målinger.
Økologerne lyver.
Og de fortæller ikke at økologer forurener med zink, som de tilsætter smågrisefoderet, og som ender i gyllen på marken i særdeles målelige mængder. De påstår endda frækt:
Ved at sige nej til sprøjtegift og kunstgødning styrer den økologiske landmand uden om risikoen for at forurene grundvandet med kemiske stoffer
Og de glemmer helt enorme mængder ammoniak, nitrat og fosfat, som siver ned i grundvandet fra økologiske husdyrbrug i meget målelige mængder.
Selv om økologerne over tre årtier har hentet milliarder i omlægningsstøtte m.v. så er pesticidforureningen kun vokset. Og det kan man måle.
Men ikke et eneste glas giftfrit vand kan økologerne tage æren for.
Vi spurgte også hvor længe økologerne regnede med, at det ville vare, før “vi sammen havde reddet grundvandet.”
Det fik vi heller ikke svar på.
Så ja økologi er rent vand – ud ad ørerne.
Økologisk Landsforenings poptal om grundvand og gulerødder herunder.
Under 1 ha landbrugsjord dannes i gennemsnit 1.500.000 liter grundvand. På en økologisk ha jord produceres der i gennemsnit 60.000 kg gulerødder. Hver gang der produceres 60.000 kg gulerødder, sparer man således 1.500.000 liter grundvand for mødet med pesticider. Ved produktionen af 1 kg gulerødder sparer man derfor 1.500.000/60.000 = 25 liter grundvand for mødet med pesticider
https://okologi.dk/newsroom/2016/04/oekologi-er-det-rene-vand