Vi skriver til Politikens debatsider.

Knud Haugmark

Knud Haugmark

cand. mag.

Mand

Læserbrev

Kære Christian Jensen Jeg hørte din stemme i radioen forleden. Du sagde, at din avis skal fortælle sandheden. Det kan man kun være enig i, at den skal. Men den gør den ikke. For eksempel skrev Ellen Ø. Andersen i sin artikel ”Forskere: Vi kan få meget mere biogas til gavn for den grønne omstilling” den 3. Maj 2020: ”Gylle og husdyrgødning er grundlag for omkring en tredjedel af biogassen. Andelen er faldende”. Gylle og husdyrgødning er det samme og har aldrig være grundlag for en tredjedel af biogassen. Det er ikke sandt, hvilket jeg påpegende over for Ellen Ø. Andersen. Hertil svarede hun følgende: Husdyrgødning omfatter dybstrøelse, som bruges i stor stil i nogle af de større biogasanlæg, og som har et langt højere indhold af tørstof end gylle. Dette er heller ikke sandt. Dybstrøelse består af halm. Halm er hverken gødning eller gylle. At dette indgår ”i stor stil” i ”nogle større biogasanlæg” belægger ikke påstanden om, at ”Gylle og husdyrgødning er grundlag for omkring en tredjedel af biogassen” Og så nævner hun tørstofindholdet. Og ja, det er højere, men uden betydning for gasproduktionen. Det nemlig lignin og kan ikke udnyttes. Her forsøger Ellen Ø. Andersen at manipulere med mig. Altså: Ellen Ø. Andersens forsøg på at belægge sin påstand om tredjedelen med tørstofindhold i halm, der bruges i nogle større biogaslæg, er hverken kvantificeret eller teknisk korrekt. Artiklen nævner ikke, at der ikke findes livscyklusanalyser af biogasanlæg, der kunne begrunde, at man skulle udbygge denne energiform. Dette har jeg påpeget, og Eller Ø. Andersen svarer: Alle former for grøn strømproduktion har et klimaaftryk i forbindelse med fremstillingen af de fysiske anlæg. Hvilket er korrekt, men da påstanden ikke er kvantificeret kan læseren ikke se, om der reelt er et energiudbytte ved et biogasanlæg. Det kræver nemlig en del energi at opføre, drive og nedbryde et biogasanlæg, som især i begyndelsen skaber minus på energibalancen. Anlæggene forbruger store mængder fossil energi for at fremstille meget små mængder såkaldt grøn gas af meget ringe kvaltet. Ellen Ø. Andersen henviser over for mig til, at hun ”går ud fra, at f.eks. Klimarådet tager de forhold i betragtning i sine vurderinger.” Men det har Ellen Ø. Andersen altså ikke gjort sig ulejlighed med at checke, hvilket er en mangel. Ellen Ø. Andersen nævner, at der er 6-6.5 mio. tons halm til rådighed. Dette er heller ikke korrekt. Halmen udnyttes i dag til fyring, foder, strøelse og jordforbedring. Det fremgår af Danmarks Statistik tabel ”HALM1: Halmudbytte og halmanvendelse efter område, afgrøde, enhed og anvendelse”. Ellen Ø. Andersen han ikke checket op på, hvor halmen til disse formål skal komme fra, hvis man i stedet bruger den i biogasanlæg, hvor den ifølge hende selv kræver mere tankkapacitet, opvarmning, omrøring osv, hvilket hun heller ikke fortæller læserne. Den sidste fejl, som jeg her vil nævne, er en påstand fra biogasfortalerne om, at”den også har en miljøeffekt, fordi afgasning af gylle bidrager til at sænke udvaskning af kvælstof til vandmiljøet. Samtidig falder udledningen af drivhusgassen metan betydeligt, når gyllen sendes gennem et biogasanlæg.” Igen forsømmer Ellen Ø. Andersen at forholde sig kritisk til disse påstande, som på ingen måde er empirisk dokumenteret. Direkte afspurgt henviser hun til noget, som nogle forskere i Ålborg vistnok engang har fortalt hende. Som chefredaktør bør du nok foranledige, at journalisterne ikke løber letbenet med halve vinde og at energidebatten kvalificeres nøgternt og ikke forplumres af forkerte oplysninger, som interessenter, her biogasbranchen, selv bringer til torvs. Med venlig hilsen Knud Haugmark redaktør på www.landmisbrug.dk

20417788

knud@haugmark.dk