Politikens morgenbriefing bringer denne beretning fra Sibirien. (uddrag):
Godmorgen.
Normalt forbinder man ikke Sibirien med høj sol og tropevarme. Men det er lige nu sådan, vejret i den russiske region viser sig. Regionen er ramt af en hedebølge, der får termometeret til at gå op over 30 grader. Det sker efter en maj måned, hvor de registrerede temperaturer har ligget 10 grader over normalen, skriver Politiken.
Tag nu Verkhojansk, der ligger lidt nordøst for Moskva – Denne juni er temperaturen nået op på 38 grader.
De høje temperaturer får permafrosten til at smelte. Hurtigt.
»Nogen steder er den flere hundrede meter tyk, men nogle steder, især i den vestlige del af Sibirien, er den så tynd, at den smelter og i sidste ende forsvinder«, siger klimaforsker ved DMI Martin Stendel om det, der sker. Resultatet kan blive en accelereret udledning af CO2, der hidtil har været bundet i permafrostlagene. Det kan tredoble CO2-indholdet i atmosfæren.
»Hvis processen er sat i gang, kan det ikke stoppes, medmindre klimaet bliver koldere, så det er en rigtig god idé at reagere nu«, advarer eksperten.