Landbrugsavisen elsker at bringe eventyret om den unge landmand, der både vinder prinsessen og en ny drømmegård. Artiklen om Jesper, der scorer husbonds datter og køber en kvæggård i nærheden er ingen undtagelse. Det fremgår endvidere, at den unge landmand har fået penge fra Vækstfonden, men ikke hvor mange. Han kan vride 1.100 kilo mælk mere ud af den enkelte ko end forgængeren og har et markbrug på 146 ha. Stort set græs. han har 170 malkekøer, men har bygget ny stald og vil gerne op på 210 køer i løbet af efteråret. Måske 300 senere.
Den anden artikel fortæller, at EU venter at mælkeproduktionen vil stige i de kommende år. Det betyder øget eksport af mælkepulver og smør, fordi europæerne drikker mindre mælk.
Når man lægger to og to sammen så kan man konkludere:
- Man kan ikke påvirke produktionen ved at vælge mejeriprodukter fra i butikken.
- Økologisk markbrug er i hovedsagen græs, som hverken sprøjtes hos almindelige eller hos økologer. Der er altså ingen miljøgevinst på pesticidområdet ved at lægge om til økologi her.
- Statslige midler støtter overproduktionen af mælk, der har store klimamæssige konsekvenser.
- Økologisk mælkeproduktion er højintensiv.
- Produktionen vokser selv om der reelt ikke er marked for mælken eller mejeriprodukterne. De skal så sælges i udlandet, hvor de ofte udkonkurrerer lokale landmænd i fattige lande. Mælkepulver indgår også i dyrefoder hvilket er svært at se som andet end idiotisk og klimabelastende.
