Kære Thomas Roland
Som CSR-chef i COOP kan du sikkert svare på nedenstående spørgsmål, som jeg stiller i anledning af, at jeg har set et opslag i Superbrugsen i Smørum om, at man beskytter grundvandet ved at vælge økologi.
Mange af de økologiske varer i Coop er importerede. Beskytter det grundvandet, at jeg vælger dem? (Jeg går ud fra, at der menes i danske grundvand på opslaget. Hvis jeg tager fejl, hvilken dokumentation har du så i de enkelte tilfælde?)
Hvis man køber økologisk mælk, så går der 628 liter rent vand til at producere en liter økomælk. For at producere et kilo økologisk oksekød skal man bruge 16.000 liter vand. Hvordan kan det være “beskyttelse af grundvandet?”
DE økologiske græsmarker bliver naturligvis ikke sprøjtet med pesticider, men det gør almindelige græsmarker heller ikke. Græs indgår slet ikke i statistikken over pesticidanvendelse, så vidt jeg kan se. Så her er ingen miljøgevinst ved økologi.
PÅ den anden side går de økologiske køer ude i 12% af tiden, hvis ikke landmanden synes, at vejret er for dårligt. Det kan være at solen skinner for meget eller det blæser eller noget andet. Men der skider og pisser køerne lige ned i grundvandet, og mange steder, især i syd- og vestjylland er grundvandet netop forurenet med nitrat fra kvæg. Når økologerne helt lovligt aftager afgasset gærrest fra biogasværkerne, som består af gylle, men også alt muligt andet, der ikke er økologisk, så tillader reglerne, at udnyttelsesprocenten nedsættes, så økologerne kan gøde ud over grænsen på 170 kilo N/ha. Samme grænse som for konventionelle landmænd.
Og så er det yderligere sådan, at økologiske planteavlere lægger udspredningsareal til for almindelige husdyrproducenter, så de kan fylde flere dyr i stalden og så supplere med indkøbt handelsgødning. Er det beskyttelse af grundvandet. Så vidt jeg kan se, bidrager økologerne til at øge husdyrtrykket og den afledte miljø- og klimabelastning i landet.
Nå, men det korte af det lange er, om der findes evidens for Coops påstand. Jeg kender den ikke, men du må jo have noget evidens, hvoraf det fremgår, at økologi i måleligt omfang har sørget for at vandet er rent. Kan du henvise til bare en vandboring i Danmark, hvor dette er tilfældet?
Jeg kender økologernes sniksnak om, hvad de må og ikke må og hvad de gør og ikke gør osv. Dette er ikke evidens, i bedste fald hypotese.
Sidst spørger jeg dig: Er økologi i virkeligheden et markedsstunt, der skal give kunderne god samvittighed når de køber stærkt klima- og miljøbelastende produkter som kød, mejeriprodukter, alkohol osv?
Med venlig hilsen
Knud Haugmark
Redaktør for landmisbrug.dk
Svar fra Thomas Roland.
Kære Knud Haugmark,
Tak for dine spørgsmål til et af de “claims” om økologi, som blandt andet bruges i nogle af vores butikker. Og beklager mit meget sene svar.
De udsagn om økologi, som vi bruger, er hentet fra en hel samling af “godkendte påstande”, som Økologisk Landsforening, Fødevarestyrelsen og Landbrug & Fødevarer er blevet enige om, at man kan bruge, fordi der er evidens for dem. Jeg ligger ikke inde med den evidens (så vidt jeg husker kommer den blandt andet fra en “vindensyntese om økologisk landbrug”, som Århus Universitet har forfattet).
Jeg synes derfor, du skal spørge Økologisk Landsforening direkte om det. Vi henholder os blot til – og udnytter selvfølgelig – at der faktisk findes en række påstande om økologisk produktion, som det er tilladt at bruge i salgs- og markedsføringssammenhænge.
Når man bruger claims eller påstande, bruger man dem sjældent med stor grad af detaljer – det er netop fordelene ved dem.
I forhold til dine specifikke spørgsmål – hvoraf nogle er en kende polemiske – vil jeg gerne prøve at nuancere vores begrundelser lidt.
Mange af de økologiske varer i Coop er importerede. Beskytter det grundvandet, at jeg vælger dem? (Jeg går ud fra, at der menes i danske grundvand på opslaget. Hvis jeg tager fejl, hvilken dokumentation har du så i de enkelte tilfælde?)
Du beskytter vel grundvandet dér, hvor de produceres. Vores andel af danske varer er større, når det gælder økologi, end vores danske andel af konventionelle produkter.
Hvis man køber økologisk mælk, så går der 628 liter rent vand til at producere en liter økomælk. For at producere et kilo økologisk oksekød skal man bruge 16.000 liter vand. Hvordan kan det være “beskyttelse af grundvandet?”
Jeg tror – men igen, spørg Økologisk Landsforening om det – at beskyttelsen handler om de arealer, som anvendes. Grundvand dannes under vores marker. En vis procentdel af nedbøren bliver til grundvand. Afhængig af arealforbruget til produktionen kan man estimere hvor meget grundvand, som genereres under de økologiske arealer, som skal bruges til at producere de forskellige fødevarer.
DE økologiske græsmarker bliver naturligvis ikke sprøjtet med pesticider, men det gør almindelige græsmarker heller ikke. Græs indgår slet ikke i statistikken over pesticidanvendelse, så vidt jeg kan se. Så her er ingen miljøgevinst ved økologi.
Det er ikke korrekt, at græsmarker ikke sprøjtes overhovedet. Ofte vil de blive sprøjtet selektivt mod ukrudt under etablering af dem. Men mange af de mere permanent udlagte græsningsarealer bliver det ikke, det er korrekt. Men det er heller ikke pointen her, som jeg forstår det. For det er kun en mindre del af malkekøernes foder, som er græsning på marken. Størstedelen er stadig foder produceret på andre marker. Ofte majsensilage. Og majs er en afgrøde, hvor man anvender pesticider, når den dyrkes konventionelt. Hertil kommer tilskud af proteinfoder, typisk baseret på soja. Som heller ikke dyrkes uden pesticider.
PÅ den anden side går de økologiske køer ude i 12% af tiden, hvis ikke landmanden synes, at vejret er for dårligt. Det kan være at solen skinner for meget eller det blæser eller noget andet. Men der skider og pisser køerne lige ned i grundvandet, og mange steder, især i syd- og vestjylland er grundvandet netop forurenet med nitrat fra kvæg. Når økologerne helt lovligt aftager afgasset gærrest fra biogasværkerne, som består af gylle, men også alt muligt andet, der ikke er økologisk, så tillader reglerne, at udnyttelsesprocenten nedsættes, så økologerne kan gøde ud over grænsen på 170 kilo N/ha. Samme grænse som for konventionelle landmænd.
Det ved jeg ikke noget om. Men jeg håber ikke, du har ret i, at man på den måde kan omgå grænseværdierne for gødningstilførsel.
Og så er det yderligere sådan, at økologiske planteafvlere lægger udspredningsareal til for almindelige husdyrproducenter, så de kan fylde flere dyr i stalden og så supplere med indkøbt handelsgødning. Er det beskyttelse af grundvandet. Så vidt jeg kan se, bidrager økologerne til at øge husdyrtrykket og den afledte miljø- og klimabelastning i landet.
Det ved jeg heller ikke meget om. Men jeg ved, at økologerne har et problem med at få adgang til nok gødning. Særligt i Østdanmark, hvor der ikke er ret mange husdyr i forhold til arealerne af planteavl. At økologerne skulle bidrage til at dyrebestanden øges har jeg lidt svært ved at se. Der er jo areal nok i den konventionelle sektor til at udnytte gyllen dér, hvis man ønskede det. Mon ikke det snarere handler om, hvem der vil give mest for næringsstofferne?
Sidst spørger jeg dig: Er økologi i virkeligheden et markedsstunt, der skal give kunderne god samvittighed når de køber stærkt klima- og miljøbelastende produkter som kød, mejeriprodukter, alkohol osv?
Det lyder som om du selv har svaret på det spørgsmål? Eller i hvert fald et bud på svar. Hvis du prøver at læse videnssyntesen om økologisk jordbrug fra Århus Universitet, kan det være at du kan se evidens for at økologi først og fremmest er en anden landbrugspraksis, som både har fordele og ulemper. Det er i hvert fald sådan, jeg ser økologi: Som er bud på et produktionssystem baseret på nogle andre principper, og som ser ud til at producere gode fødevarer, der oven i købet er en fornuftig forretning i både at producere og sælge.
Mvh Thomas
Venlig hilsen / kind regards
Thomas Roland
CSR-chef, Coop
Roskildevej 65
DK-2620 Albertslund
T: +45 3091 9242
W: coop.dk
Knud Haugmark
Redaktør for landmisbrug.dk
