Det vil nok være at gå for vidt, at kalde Carsten Hüttemeier for en moderne udgave af dr.Jekyll og mr. Hyde. Men at han ikke udbasunerer sit nære forhold til landbruget er en kendsgerning. På sin facebook skriver han blot at han er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole og arbejder for Venstre. Hans erfaring er også begrænset til fire år for Venstre, Danmarks liberale parti,
Altinget er mindre karrig med mandens baggrund. Her kan man læse, at han har været ansat i Landbrug og Fødevarer som kommunikationsdirektør og særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen.
Nu er det jo ingen skam at arbejde for en velpolstret lobbyorganisation som Landbrug&Fødevarer. Men på den anden side, ser det jo en lille smule suspekt ud, at han hopper direkte derfra over til et statsministerparti som Venstre. På den tredje side skal man jo ikke foragte en mand, der har en stort netværk, hverken når han sidder i et fint kontor på Axelborg og når han sidder i Venstres hovedkvarter i Søllerød.
Men der sidder han ikke meget længere. Med det sædvanlige påskud om, at han vil være mere sammen med sine børn og i øvrigt er blevet træt af Venstre med de evige kriser og konflikter, søger han nu nye græsgange. Mon ikke de kunne finde en ovre hos vennerne på Axelborg. Eller er han mon også blevet træt af dem?
https://www.berlingske.dk/politik/venstres-partisekretaer-stopper-jeg-er-simpelthen-bare-traet
Facebookopslaget lyder i sin fulde meget lange længde.
Da jeg for fire år siden begyndte i min stilling som partisekretær for Venstre, havde jeg måske nok en forestilling om, hvad det ville indebære. Når det er sagt, så rakte min fantasi ikke til noget, der bare minder om den virkelighed, som de sidste fire år har bragt. Der vil nok gå for vidt at tegne det hele op her – i fald er vi nok også ude i noget, der vil blive til verdens længste facebook-opslag – men ikke desto mindre, så har det i hvert fald været begivenhedsrigt. Jeg har prøvet lidt af hvert de sidste fire år. Det har været spændende. Det har været fascinerende. Det har været helt igennem fantastisk. Og selv om der har været dage, hvor jeg har været noget kun frustreret, så har jeg aldrig fortrudt, at jeg sagde ja til jobbet. Men det har også været hårdt. Selv dem, der ikke følger dansk politik på tætteste hånd, ved, at Venstre har været igennem nogle turbulente år. Politik slider. Og kriser i politik slider endnu mere. Derfor brugte jeg juleferien og de første par uger af det nye år til at tænke mig om. For med Troels og Stephanie som ny ledelse for partiet er Venstre godt på vej. De to har allerede bragt ro og stabilitet. Og deres evner ud i politik og deres dybe rødder i partiet skal nok få Venstre rejst helt op igen. Det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om. Alligevel blev enden på mine tanker, at jeg i januar meddelte Troels og Stephanie, at Venstre skal have en ny partisekretær. At jeg ønsker at fratræde min stilling, når der er fundet en afløser. Ikke fordi jeg er træt af Venstre. Ikke fordi jeg ikke holder af Troels og Stephanie. Ikke fordi jeg ikke elsker mit job eller mine opgaver. Jeg er simpelthen bare træt. Træt efter fire helt vilde, skøre – ja, faktisk vil jeg nok kalde dem vanvittige – år, hvor jeg har givet alt, hvad jeg overhovedet kunne. Jeg vidste godt, at det ikke var et 37 timers job, jeg sagde ja til. Så ingen skal på nogen måder tage det her som en beklagelse – men selv i oplyst tilstand kan man jo alligevel godt ende med at blive træt. Og længere er den faktisk ikke. Trods uroen, problemerne, kriserne og udfordringerne, så er jeg uendelig glad for, at jeg fik muligheden for at være partisekretær i Venstre. Der er mange at takke. Rigtig mange – og alt det skal vi nok nå til på et senere tidspunkt. Nu og her gælder det Venstre. Foran os venter et Europa Parlaments valg til sommer, og det agter jeg at kaste al min energi i, ligesom vi skal videremed genopbygningen under Troels og Stephanies ledelse og have solgt vores hovedkvarter i Søllerød. Og hvad så ellers? Hvad skal lave, når jeg ikke længere skal være partisekretær? Tjah, det ved jeg faktisk ikke. Når jeg på et tidspunkt er færdig med Venstre, så skal jeg bruge noget mere tid med mine børn. Og der skal jeg så også finde ud af, hvad der skal ske med mit arbejdsliv. Men her og nu handler det om Venstre. Og så må det andet komme hen ad vejen
