Oksekødbedraget

På det seneste har debatten om oksekødets klimaskadelige betydning fyldt en del. Concito, Klimarådet og Etisk Råd mener, at en afgift på mesterhak vil nedsætte efterspørgslen og dermed klimabelastningen. De har ikke forstået, at udbud og efterspørgsel hverken regulerer oksekød eller mange andre fødevarer. Den mekanisme har EU i årtier sat ud af kraft, for at bønderne kan sælge deres produkter, uanset om der er efterspørgsel eller ej. Oksekødet i køledisken er udslidte, seje malkekøer, hvis kød faktisk er uegnet til menneskeføde.

Derfor bliver det som finthakket fars solgt til frikadeller, hakkebøffer, “kødsovs” og andre højtelskede, danske middagsretter. Men selv en tårnhøj afgift på kødet vil ikke forkorte slagtekøen af udsatte malkekøer. Hvis kødet ikke kommer på middagsbordet, bliver det bare til hundemad eller biogas. En nedsættelse af mælkeproduktionen er heller ikke en mulighed. EUs kvotesystem, der for resten heller ikke fungerede, blev i 2015 outet af WTO, så der er frit slag.

Heller ikke her kan markedet begrænse produktionen. Overskydende mælk bliver til tørmælk og eksporteres til bl.a. Rusland, som Frihedsbrevet for nylig kunne afsløre, eller bliver brugt som svinefoder. Mælkeproduktionen er styret af størrelsen på staldene. Bønderne laver mælk, fordi de kan, ikke for at tilfredsstille et marked.

Et politisk indgreb er næppe muligt. Der vil aldrig være 90 stemmer i Folketinget for eksempelvis en halvering af mælkeproduktionen. Hverken Mf-erne eller vælgerne siger ikke sådan bare lige farvel til deres letmælk, vaniljeis eller piskefløde.

Kun en egentlig bortfjernelse af landbruget vil nytte i klimamæssig sammenhæng