Forlaget skriver om værket:
Hvilken forskel gør det at spise mindre kød? At skrue ned for varmen? At undgå at flyve? At bytte benzinbilen ud med en elbil? Hver dag står vi over for valg, som har potentiale til at forme fremtiden for vores planet. Men det kan føles som en uoverkommelig opgave at forstå de egentlige konsekvenser af vores handlinger. I Er mit liv bæredygtigt? analyserer Morten O.A. Sommer, professor ved Danmarks Tekniske Universitet, danskernes daglige aktiviteter og præsenterer effekterne i tekst og grafer. Hvad du vælger at gøre med denne viden, er op til dig.
Redaktøren for denne side skrev til Martin A. Sommer:
Kære Morten Alexander Sommer
Jeg hørte dig i radioen i samtale mad Trier Mogensen. Jeg forstår at I på DTU har sat tal på den enkeltes klimabelastning. Meningen er så, at vi skal læse bogen og justere vores adfærd, så vi sviner mindre og altså inden for de planetære grænser.
Jeg synes det var redeligt at høre en videnskabsmand udtale, at elbiler er stærkt klimabelastende, men du kunne have nævnt, at de jo skubber deres klimabelastning frem i tid, så vi faktisk accelererer vores hastighed imod det store kollaps ved at købe en elbil, eller med andre ord har elbilhypen faktisk skadet vores klima betydeligt set i forhold til, at vi i stedet havde købt en ny benziner. Sammenligningerne mellem el- og benzinbiler tager ikke i betragtning, at en teoretisk “klimagevinst” er betinget af, at antallet af biler og kørte kilometer er konstant, og det er ikke tilfældet. Endvidere tager man ikke i betragtning at infrastrukturen til elbilerne, ladestandere m.m, udbygning af netkapacitet og øget vejslidtage på grund af de tunge batterier også har en klimabelastende indflydelse. Det kunne være interessant at indregne disse faktorer, når det gælder elbilerne påståede “klimavenlighed”. (Tip til anden reviderede udgave af bogen)
Med hensyn til belastningen, der hidrører fra oksekød glemmer alle, at der ikke er en direkte forbindelse mellem oksekødsforbrug og efterspørgsel. Broderparten af det oksekød, vi (rettere I spiser), er udslidte malkekøer, hvis kød skal hakkes fire gange før det kan fortæres. Så det er sådan set forbruget af mejeriprodukter, man skulle sætte ind over for, men igen er der ikke sammenhæng imellem efterspørgsel og produktion. Kort sagt sørger WTO og EU-regler for, at der kan produceres ubegrænsede mængder af komælk. Den mængde, som ikke kan sælges til konsum, bliver tørret til pulver og afsat på verdensmarkedet bl.a. som svinefoder og modermælkserstatning.
Nu kommer vi til den manglende realisme i dine tanker. For selv om det i teorien kan se forjættende ud, at den enkelte påtager sig at overholde de planetære grænser, så overser du de strukturelle forhindringer, som for eksempel, at man i Danmark skulle gennemføre en kollektiv rationering af mælk, for at holde os inden for grænserne. Nej, Morten, det vil være politisk selvmord at stemme for noget sådant. “Staten skal ikke bestemme hvad jeg spiser!!” ville genlyde i gaderne. I øvrigt er det aldrig lykkedes forbrugerne at påvirke verdens gang ved at forbruge eller boycotte et eller andet. Det kan nemlig i praksis ikke lade sig gøre, at få mange eller alle frivilligt med på en bestemt adfærd. Nogle få vil måske gå samme vej i en periode, men det rækker som en skrædder i Helvede.
Det samme gælder de udskældte flyrejser. Her stiller nogle strukturelle forhold sig i vejen. For det første er fly leaset eller gældsfinansierede. Finansieringsinstitutterne, og mange andre, vil aldrig tillade, at flyvemaskinerne ikke tjener penge ved at fragte passagerer og ville med massivt politisk pres forhindre at flytrafikken blev holdt inden for de planetære grænser. For det andet ville der blive meget langt til Amerika eller Australien hvis man ikke kunne flyve. Ja, og for det tredje ville de mange mennesker på Bali, i Thailand, Gambia og Mauretanien, som er fattige, nærmest dø af sult, hvis de ikke kunne tjene penge på rige turister. Så du skylder at forklare hvad disse mange mennesker skal leve af, hvis flyturismen til fattige (og derfor billige) lande stopper. Og igen, erfaringen efter corona viser, at flyverne flyver i samme øjeblik, de får lov. Måske med et enkelt tomt sæde eller to, fordi nogen har læst din bog. Men selv hvis det skulle lykkes at nedbringe flytrafikken med for eksempel 30 %, vil flybranchen tage modtræk, lavere priser, nye ruter andre steder osv.
Hvis vi som et tankeeksperiment forestiller os, at vi alle her til lands indskrænkede vores boligareal, spiste grøn peber og hvedeklid, kørte på cykel i gammelt, lappet tøj, ville vi stå med det problem, at vi ikke kunne bruge vores penge. Så ville statens indtægter falde som en sten og selv om klimaet ville blive en lille smule bedre, så ville der udbryde arbejdsløshed, social uro og ulighed af usete dimensioner. Så nej, Morten, det kommer ikke til at ske.
Du har naturligvis ret i, at de rigeste lande sviner mest. Men det er meget naivt at tro, at de rige vesterlændinge vil lægge deres livsstil om og leve som fattige for at redde kloden. Desværre er den menneskelige natur slet ikke indrettet til, eller evolutionært udviklet til, at håndtere den situation vi står i med en klimakatastrofe som udfolder sig for vores øjne.
På det filosofiske plan er der en konflikt imellem det, at stå over for et globalt problem og det at gribe det an med individualistiske adfærdsændringer. Man kan løse individuelle problemer med individuelle løsninger, globale problemer med globale løsninger. COP nummer xx har med al tydelighed vist, at det sidste ikke er muligt, når det gælder klimakatastrofen. Men måske kan du skrive en ny bog, hvor du tager de strukturelle forhindringer ved kravebenet. Den kunne blive en global sællert.
Så op med humøret!
Venlig hilsen
Knud Haugmark
Morten har endnu ikke svaret. Han er en travl mand.
