Landbrugets såkaldte “praktikanter” fylder hullerne ud for de manglende hænder i landbruget. De rekrutteres blandt andre af det danske bureau “Eurojob” via en “samarbejdspartner” i Vietnam. Selv om det skal ligne en form for dygtiggørelse af de udenlandske landarbejdere, så er der reelt tale om organiseret import af menneskelig arbejdskraft fra fattige egne. På Eurojobs hjemmeside kan man læse om den store succes i Vietnam, men det oplyses ikke om samarbejdspartneren forlanger betaling fra de fattige arbejdere, hvem der finansierer rejsen og om der sker udnyttelse af dem i Danmark for eksempel ved at deres husbond forlanger tilbagebetaling af lønnen eller høj husleje, som udhuler lønnen. Danmarks Statistik har opgjort nye opholdstilladelser i en årrække. Den samlede trafik af arbejdskraft til landbrug i Danmark fremgår ikke.
Landbruget henter arbejdskraft fra den 3. verden.
Landbruget har særlige rettigheder til at importere såkaldte "praktikanter" fra fjerne egne. Hovedparten er de seneste år blevet rekrutteret i Vietnam.