Til Fødevarestyrelsen
Lige før Jul købte jeg to flæskestege, som viste sig at være dårlige. På opfordring er jeg blevet bedt om at videresende min kedelige erfaring til Fødevarestyrelsen. Jeg har ikke spist af disse to halvrådne flæskestege, men opbevarer stadig de to kødstykker – det ene på køl – det andet i en fryser. Det stinker!
Min bekymring går på, at andre kan have købt noget lignende dårligt kød. Hvor meget svinekød har firmaet Hilton Meat, Hasselager sendt ud på markedet? Hvilke sygdomme kan man risikere at få? Botulisme, “dårlig mave” eller hur?
Med venlig hilsen
Også denne sides redaktør har indsendt en klage via Fødevarestyrelsens hjemmeside hvor vi bl.a. skriver:
Kødet stank af lig ved udpakning. Det er leveret af Hilton Foods i Hasselager, siger damen i brugsen. Angiveligt ompakket i Snogebæk. Mærket “Din lokale slagter”, som altså bor i Jylland. Dette er vildledende. Oprindelsesland fremgår ikke. Der bør udsendes varsel og sættes tilbagetrækning i gang da kunder måske har lagt kødet i fryseren. Det kan være distribueret i Coop butikker mange steder i landet. Dokumentation i form af frossen vare haves.