ForsideSvineproduktion i DanmarkNu svarer direktøren for Brugsen i Snogebæk

Nu svarer direktøren for Brugsen i Snogebæk

Direktøren for Dagli' Brugsen i Snogebæk svarer den utilfredse flæskestegskunde, men røber ikke vigtig detallie, sporingsoplysningerne i ref. nummeret. Han ville helst undgå, at hans brev bliver bragt her, men vi gør det alligevel, med modtagerens billigelse, da begge sider af en sag naturligvis skal belyses. Vi beklager over for generaldirektør Stryhn, og gentager at han er mere end velkommen til at sende sine kommentarer.

-

Kære xxx
Vi er altid kede af det, hvis en kunde ikke er tilfreds med en vare, man har købt
hos os. I de tilfælde tager vi varen retur og giver pengene tilbage mod
forevisning af bon.
I dit tilfælde, hvor du har købt flæskesteg, som du ikke er tilfreds med, betalte vi
pengene tilbage pr. konduite til trods for, at du hverken havde varen eller bonen
med.
Vi er blevet bekendtgjort med, at du på et kommentarspor på sociale medier
siger, at flæskestegen var dårlig allerede d. 22.12 – altså samme dag, som du
købte den. Vi havde åbent både d. 23.12 og d. 24.12. Så der var mulighed for at
komme i butikken, hvor vi naturligvis havde byttet den til en anden.
Fødevarekontrollen kom på besøg d. 7.1. 2025 på foranledning af en
kundehenvendelse. De kontrollerede hele butikken og kunne efterfølgende give
os en stor glad smiley.
Selv om tingene altså grundlæggende er i orden i vores butik, kan der
selvfølgelig opstå situationer, hvor kunden ikke er tilfreds med et produkt. Når
det sker, er jeg glad for at vi kan konstatere, at du er blevet korrekt behandlet.
Svar på punkter i dit brev:
1. Ref. nr. er et internt nummer
2. Der står Snogebæk på vores prislabel.
Vi har ikke yderligere kommentarer.
Kenneth Stryhn
direktør Snogebæk Brugsforening