Ingeniøren skrev bl.a. om de stenrige biogasbaroner:
Rigmanden Karsten Buchhave solgte sin andel af bigadan til udenlandske investorer med hjemsted i London. Bigadan havde i årenes løb opkøbt syv biogasanlæg i Danmark, som ifølge Ingeniøren hentede 1.2 mia. kroner i støtte fra de danske skatteydere.
På samme tide hentede ejerne af Bigadan mindst 470 millioner kroner ud i form af udbytte
Bo Bendtsen.
Rigmanden Bo Bendtsen, som ejer bl.a. Aalholm Gods, driver nu under koncernen Biocirc en række biogasanlæg.
Biocirc har hentet 1,5 milliarder kroner i statsstøtte til otte anlæg. Ejerne har hentet over 200 millioner kroner til sig selv.
Jens Peter Lemmergaard Lunden.
Jens Peter Lemmergaard Lunden ejer delvist to biogasanlæg i Nordjylland. Hertil udbetalte staten mere end 200 millioner kroner fra 2019 til og med 2023. Ejerne hentede et udbytte ud på godt 100 mio.
Kurt Brusgaard Poulsen (mindst 135 millioner kroner i statsstøtte)
Kurt Brusgaard Poulsen ejer helt eller delvis hhv. Andekærgård og Flemløse Biogas. De modtog over 135 millioner kroner i statsstøtte fra 2019 til 2023. Selv hentede han 12 mio ud som udbytte.
Her på redaktionen kan vi bare konkludere at hvad der begyndte som en strategisk projekt på Axelborg for år tilbage under slogans som “Gylle til Guld” og “Landbruget som energileverandør” er lykkedes over al forventning. Under dække af at levere “grøn energi” har biogaseventyret kostet skatteyderne mange milliarder i støtte allerede, og den rundhåndede støtte fortsætter i hvert fald til 2032. Disse exorbitante tilskud har kapitaliseret sig i salgsprisen og har gjort biogasanlæggene meget profitable investeringsobjekter og mange, herunder hele Bigadans portefølge, er nu ejet af udenlandske kapitalinteresser.
Der foreligger ikke, så vidt redaktionen ved, ædruelige opgørelser over biogasanlæggenes nettotilskud til energiforsyningen på kort eller lang sigt. Egentlige livscyklusanalyser er ikke foretaget. I stedet praler biogasbranchen med at levere angiveligt “40 % af naturgasforbruget i Danmark”, hvilket lyder imponerende, men det svarer til ganske få procent af det samlede energiforbrug. De kendte opgørelser ser hverken på energiforbruget til opførelse af anlæggene, cement, stål, isoleringsmaterialer, bygninger og tankbiler m.v. eller på driftens forbrug af diesel, strøm, gas osv. Energiforbruget til opvarmning af biomassen til ca. 50 grader i ugevis og gassens nedkøling for at fjerne vanddamp samt rensning for CO2, svovlbrinte m.v. ser man også bekvemt bort fra.
I praksis virker biogasanlæggene som gødningsfabrikker hvor aftagerne af den afgassede biomasse kan sprede mere kvælstof end de skal indberette i deres gødningsregnskab. Det sker ved, at man nedskriver udnyttelsesprocenten af den tilførte kvælstof til et urealistisk lavt niveau. Men selv økologiske aftagere kan drage fordel af denne kilde til ekstra meget kvælstof til afgrøderne, og desværre også til vandmiljøet.
